AARHUS TEATER

Selve bryllupsfesten vil blive afholdt på Århus Teater. I denne gamle bygning har vi mulighed for at skabe et brag af en fest med alle Jer gæster. Teatret har været samlingssted for mange mennesker fra starten af den 20’århundrede og har op gennem tiden frem til i dag skabt glæde og latter. Nu glæder vi os til at byde Jer velkommen til vores bryllupsfest ved denne smukke nationalscene.

AARHUS TEATERS HISTORIE

Det oprindelige teater i Århus lå i Kannikegade, det gamle teater havde et dårligt ry. ”Svedekassen” blev det kaldt, og blev i aviskritikken udråbt som "Jyllands værste Teater". Her optrådte turnerende selskaber og mere eller mindre amatøragtige lokale kræfter.

Ønsket om et "godt" teater betød at der i 1896 blev nedsat en komite, der efter drøftelse af forskellige muligheder endte de med at bede byrådet om at få stillet en grund på Bispetorvet til rådighed, idet der samtidig blev fremlagt et forslag til placeringen af byens ny teater, udarbejdet af arkitekten Hack Kampmann. Byrådet stillede grunden til rådighed, betinget af at der kun blev spillet teater, opera eller ballet i bygningen. Anden brug, f. eks. varieteopførelser, ville medføre et krav om 75.000 kr. i betaling. Målet var at skabe en parallel til Det kongelige Teater, med samme repertoire, klassiske og moderne skuespil, opera og ballet, udført af et fast ensemble. Teaterbygningen skulle betales via aktiesalg. 700 af byens borgere købte aktier for i alt 700.000 kr., bl.a. støttede industrimagnaterne Otto Mønsted og Hans Broge begge med store midler. Som arkitekt valgte komiteen Hack Kampmann og d. 12. august 1898 nedlagdes grundstenen til "Den jyske Nationalscene".

Ved teatrets indvielse 15. september 1900 var der både ros og ris til arkitektur og dekoration. Men konklusionen var fælles hos alle anmelderne: Aarhus har fået et teater, på mange måder rigere, festligere og mere moderne end Københavns. Det fremhæves, at teatret er opført som Aarhus' borgerskabs teater og at det bliver det første provinsteater med fast skuespillerstab.

Et bidrag til at hæve Aarhus op i storbyernes sfære var også teatercafeen, den første virkelig moderne og elegante cafe i Aarhus. Den var ligesom teatret stort tænkt. Med sine to etager var den både offentlig restaurant, tilgængelig fra Bispetorvet, og teatercafe, med adgang fra teatrets balkonetage. Begge etager havde åben kamin og var indrettet efter bedste udenlandske mønster, med spejle, hvide glaslofter og buffet.

Men indretningens mest iøjnefaldende element var en frise, malet af Hansen-Reistrup på den øverste del af væggen,forestillende en række roligt gående løver og tigre. Da de færdedes mellem vinløv og drueklaser og lyttede til en harpespillende mand, Orfeus eller måske Apollon selv, var det ikke en realistisk skildring men et billede af naturen, kunsten og festen som en sammenhængende enhed. Samme tema som i teatrets udsmykning, men her symboliserende det mere vilde og løsslupne liv i cafeen. I 1947-48 blev cafeen lukket og ombygget. I rummene indrettedes en forsøgsscene, "det lille t", fra 1955-69 havde radioen lokaler her, og i 1969 blev lokalerne indrettet til skuespillerskolen. I 2001 genopstod teatercafeen – nu som Cafe Hack.

Teatret på Bispetorv tjente sit formål frem til midten af århundredet, så blev behovet for udvidelse så stærkt, at en nybygning og ombygning blev iværksat. Samtidig opstod ideen om at samle de kulturelle tilbud ét sted i byen. Aarhus Byorkester trængte til en ordentlig koncertsal og Statsradiofonien havde brug for studier og kunne også transmittere direkte fra en akustisk god sal. Da orkestret ikke spillede hver aften, kunne rummet bruges som biograf de øvrige aftener. I det oprindelige butikslokale i højre del af teaterkomplekset havde der været en mindre biograf, Fotorama, som blev nedlagt i 1954, da en ny og større biograf skulle afløse den.

En udvidelse af teatret kunne helt naturligt lægges på resten af den trekantede grund mellem Skolegade og Kannikegade,en plan som allerede var forudset ved husets placering på grunden. I 1953 blev de gamle huse på grunden købt og nedrevet, og C. F. Møllers Tegnestue fik til opgave at bygge et moderne kulturhus. Et bygningskompleks viet til forskellige kunstarter.

I Aarhus Teater kan man følge århundredets udvikling i forholdet mellem samfund og teater, fra det velhavende borgerskabs teater, hvor yderrummene er vigtige og skal anslå stemningen. Allerede når man nærmer sig teaterbygningen skal facaden fremkalde feststemning og forventning om kultiveret underholdning. Når man gik i teatret, var festlig påklædning en selvfølge, et vigtigt led var også fremvisningen af publikum i vestibule og foyer, i restauranten og cafeen. 1950’ernes biograf- og koncertsal var mere hverdagspræget end teatret, med biografen og koncertsalen som det moderne menneskes afslapningssted.

Tre teatertyper, tre tidsfaser lever nu side om side og tilfredsstiller mange forskellige teaterbehov. Aarhus Teater har spillet omkring 2.000 forestillinger i 105 år.

Du kan læse mere om Århus Teater på deres hjemmeside.