Danmarks mest berømte café

Receptionen foregår på Cafe Hack umiddelbart efter vielsen. Caffen ligger i forlængelse af århus teater og der er mulighed for at parkere nede ved havnen.



Cafe Hack åbnede i november 2001 i den gamle teatercafés lokaler på Aarhus Teater. Cafeen har fået navn efter arkitekten Hack Kampmann, der er arkitekten bag Aarhus Teater. Idéen bag Cafe Hack er at bruge historien, den gamle stil og stemning som inspirationskilde. Håbet er at genoplive historien omkring den gamle Teatercafé og gøre den til en del af den århusianske nutid.

Historien om Hack

Teatercaféen som det nuværende Cafe Hack blev kaldt i starten af det 1900 århundrede, bestod i starten af 2 lokaler. I stueetagen lå den egentlige café, og på førstesalen restauranten - begge med indgang fra Skolegade. Om sommeren, når fortovscaféen åbnede, var der forbindelse direkte fra torvet.

Det var Hack Kampmann, der indrettede Teatercaféen sammen med sin nære medarbejder Hansen-Reistrup, hvis overdådige frescofrise med vilde dyr kom til at sætte sit præg på cafélokalet; en udsmykning der, på nær en enkelt detalje, desværre er gået tabt.

Trappen med baldakinen på hjørnet af Skolegade førte ind til en forstue og til caféen, der var udstyret med kvadreret glasloft, paneler med imiterede gyldenlæder tapeter, draperede gardiner, stor buffet, spejle, afskærmede båse med højryggede lædersofaer og brede marmorborde, 8-kantede caféborde med marmorplader og jernstel, samt lette polstrede mahognistole, som teatret stadig har nogle eksemplarer af. Fra forstuen var der indgang til caféen, og herfra kom man via en smal trappe op til restaurationslokalet på første sal, hvor væggene med de buede nicher var beklædt med kostbare tapeter.

Indretningen af caféen var kostbar, alene for inventaret måtte aktieselskabet betale godt 29.000 kr., hvilket udgjorde en 25.del af den totale udgift ved opførelsen af teatret.

Naboskabet mellem teatret og caféen var tilsyneladende ideelt, men - lidt ulogisk set fra en nutidig betragtning - fandtes der fra teatrets opførelse ingen direkte forbindelse mellem lokaliteterne, bortset fra en mørk, nærmest ufremkommelig og lidet benyttet trappe fra balkonetagen ned til caféen. Publikum kunne således ikke gæste Teatercaféen i forestillingspauserne, men måtte nøjes med den såkaldte mellemaktscafé på første sal ved Kannikegade - den nuværende lille publikumsfoyer for ikke-rygere.

En forbindelse mellem teatret og caféen blev imidlertid åbnet i 1904, men først i 1915 var det muligt for teatrets publikum at få direkte adgang til restauranten på første sal i teatrets pauser.

I Søren Jensens periode 1906-1914, blev Teatercaféen et yndet mødested, der også fik mange stamgæster. Om sommeren, når dørene stod åbne ud mod fortovscaféen og torvet, og musikken spillede, kunne der ofte være trængsel på gaden. Det ærgrede dog værten, at der var en bænk udenom træet foran caféen, hvor folk gratis kunne nyde musikken og samtidig holde øje med de betalende gæster. Det var under Søren Jensen, at der i der i 1913 installeredes telefoner ved bordene i caféen, så gæsterne kunne kontakte hinanden, og f.eks. blive ringet op af en ukendt beundrer fra nabobordet. Idéen, som stammede fra udlandet, slog imidlertid ikke rigtig an i Århus.

En del fantasi og økonomisk tæft synes at have været en betydelig del af denne restaurantørs virke. I udstillingsåret 1909, da den store Landsudstilling i Århus skulle åbne, fik han således Aarhus Teaters konstruktør og Hack Kampmanns medarbejder, arkitekten Thorkel Møller til at give udkast til en udvidelse af Teatercaféen i form af en karakteristisk og permanent jern- og glasveranda, som skulle gøre det muligt at modtage de mange forventede udstillingsgæster, og lette trykket på den ofte overfyldte Teatercafé. Teatrets Repræsentantskab v/ forretningsudvalget forespurgte Hack Kampmann, hvorledes han ville forholde sig til en sådan tilbygning. Kampmann svarede uden omsvøb - "jeg finder den fremstillede Veranda særdeles uskøn og i forbløffende grad ude af forståelse med den øvrige bygning, som den i mine øjne vil mispryde ved sin banale karakter og ved det påklistrede indtryk den må gøre på beskueren." Hackmann fik det sidste ord.

Levende musik havde der hver aften været i Teatercaféen siden 1901. Det begyndte med en kvartet med klaver, violin, cello og klarinet, anført af pianisten Wallin. Senere - ligeledes i den initiativrige restaurantør Søren Jensens tid - spillede en trio, der blev ledet af den kendte overtrompeter R. C. Hansen(kaldet "Fagot-Hansen") som fra 1898 havde stået i spidsen for rytteriets og artilleriets samlede orkester på 16 mand ved søndagens friluftskoncerter. Til gæsternes store begejstring indførte Fagot-Hansen valgfri musik, idet han uddelte fortegnelser over 350 forskellige musiknumre, som man så kunne krydse af efter behag. Dette påfund blev så populært, at det undertiden var umuligt for ham at opfylde alle ønsker, når caféen var fyldt til bristepunktet med gæster, der ville deltage i ønskekoncerten.

I 1920 og 30'erne skiftede café-, værtshus- og restaurationslivet karakter - jazzen holdt sit indtog, og der skulle danses allevegne, dog ikke på Teatercaféen hvor pladsen var trang.

I 1937 gik Teatercaféen, under restaurantør Albert Stengaard, ind i den sidste periode der skulle føre frem til stedets endelige lukning og nedlæggelse - skønt der ikke manglede velmente forsøg på at redde det minderige og engang så livsbekræftende mødested.

Alle som var unge i Århus i første halvdel af det 20. århundrede, kunne berette om Teatercaféens særlige charme - netop i deres årti - men op imod 1950 var tiden løbet fra establissementer, der havde denne karakteristiske stemning fra århundredets begyndelse. Det var andre lokaler og fornøjelser, der i 1950'erne tiltrak tidens unge gå-i-byen mennesker. Kun for meget få af tilsvarende cafëer og restauranter lykkedes det at overleve. De virker til gengæld idag som kulturhistoriske perler og dufter af noget, vi slet ikke genkender, men godt kan lide at være i stue med.

16. oktober 2001 kunne Århus Teater igen byde velkommen i den gamle Teatercafés lokaler - nu under navnet Cafe Hack.